EARLY BIRD 2016

Køb din partout billet inden 1. oktober og spar 33%

Den anden udgave af Made in Denmark blev endnu en kæmpesucces. Flere end 86.000 tilskuere kom til golf i Himmerland og var med til at gøre turneringen til en endnu en gigantisk dansk folkefest.

– Vi er helt vildt beærede over den enorme opbakning og støtte vores fantastiske publikum har ydet igen i år, uden dem ingen fest, siger Promotor Flemming Astrup, der samtidig lover, at arrangørerne allerede er i gang med ideer til at gøre festen endnu bedre.

Endnu bedre tilskuerforhold

– Vi lærte meget af 2014 og fik en masse konstruktiv kritik, som vi brugte i vores forberedelser på at skabe endnu bedre forhold til publikum, og det synes jeg blev rigtigt godt modtaget. Men vi har masser af små og store ting, som vi nu vil arbejde videre med, så festen i 2016 bliver endnu bedre, siger Flemming Astrup.

DCRCcaptain

Made in Denmark 2016 bliver den sidste tællende turnering til Ryder Cup 2016

Made in Denmark får ny dato i 2016 og bliver sidste turnering i Ryder Cup kvalifikationen

Kvalifikationen til Europas Ryder Cup hold i 2016 slutter ved næste års Made in Denmark. Det betyder, at Made in Denmark endnu engang skifter dato og til næste år spilles i uge 34 fra den 25. – 28. august. Den nye dato betyder, at Made in Denmark spilles efter Czech Open, og altså ikke efter en Major som de første år.

– Vi er stolte over, at Ryder Cup kvalifikationen slutter efter næste års Made in Denmark. Det er endnu en anerkendelse fra European Tour for den turnering vi har skabt her i Himmerland, og jeg er sikker på at vi på den baggrund kan få endnu flere stjerner i feltet, siger promotor Flemming Astrup, der allerede er i dialog med flere spillere.

Billetsalget starter i dag

Billetsalget til Made in Denmark 2016 er åbnet, med samme ”Early bird” tilbud som sidste år. Det betyder, at man indtil 1. oktober kan købe partoutbillet til blot 400 kroner, hvorefter prisen stiger. Dagsbilletter vil først komme i handlen den 2. oktober

Børn født i år 2001 eller senere kan i 2016 komme til Made in Denmark på en børnebillet. Billetten koster 20 kroner, som Made in Denmark donerer til et velgørende formål. Hertil kommer et gebyr på fem kroner til Billetnet, hvor børnebilletten skal købes. For at gøre brug af en børnebillet skal gyldig ID (Sygesikringskort, pas eller anden ID) medbringes ved indgangen.

Du kan købe din billet ved at klikke her.