Anders Hansen bliver første dansker på banen torsdag, når den fjerde udgave af Made in Denmark afvikles. Anders Hansen skal ud fra hul 1 klokken 7.40 i selskab med Eduardo de la Riva og Paul Dunne. Og det en god idé at komme tidligt til Himmerland, for fra klokken 8 spiller Lucas Bjerregaard, Søren Kjeldsen og Thomas Bjørn med ti minutters mellemrum.

Bjørn skal ud med vinderen af Made in Denmark i 2014, Marc Warren, og tyske Martin Kaymer. De tre skal nok tiltrække en stor skare af tilskuere, der udover at se de tre stjerner også skal hylde Thomas Bjørn for hans 500. Turneringsjubilæum.

John Daly spiller også om morgenen klokken 9.10 med Eddie Pepperel og canadiske Brad Fritch, og den farverige amerikaner skal nok tiltrække sig en masse opmærksomhed.

De i alt 15 danskere er fordelt ud over dagen, og i eftermiddagens bolde skal blandt andre Thorbjørn Olesen ud sammen med sidste års vinder Thomas Pieters og Renato Paratore. De begynder på hul 10 klokken 13.20

Mads Søgaard og Joachim B. Hansen får selskab af hinanden de første to dage i en dansk ”double-bold”, og det samme gør Jacob Pingel Lauridsen og den unge amatør Nicolai Højgaard.

Se hele startlisten her.