Onsdag blev der spillet Pro-Am forud for Made in Denmark. I den forbindelse mødte nogle af feltets største navne op til pressemøde foran både udenlandske og danske journalister. Her er et kort uddrag af spillernes citater.

Thomas Bjørn
– Jeg er kommet for at spille lidt golf, og så ser vi, hvordan det går. Prioriteterne er anderledes som Ryder Cup-kaptajn. Jeg har glædet mig til at være her, og det er en fantastisk uge, men jeg kommer ikke ind til turneringen på samme måde som normalt. Attituden er lidt anderledes, og golfen bliver, hvad den bliver.

 

Søren Kjeldsen
– Lige nu føler jeg, at mit spil er godt. Der er begyndt at være gode tegn. Jeg er faktisk lidt oppe og køre over nogle af de ting, jeg har gang i nu. Specielt i mit lange spil.

 

John Daly
– Jeg elsker at spille i Europa. Fansene er fantastiske her. Næste uge spiller jeg i Tjekket, som jeg blev helt forelsket i sidste år. Så jeg bliver ved med at komme til Europa, så længe I vil have mig her.

Thorbjørn Olesen
– Jeg er kommet for at vinde, og det har jeg gjort de sidste mange turneringer. Jeg har haft et hårdt program de sidste par måneder, men jeg har haft en uge fri og føler mig klar til den her uge.