Billetsalget til Made in Denmark 2018 er i gang, og du kan i hele julemåneden få en ekstra god pris. 

Slå til med det samme og spar op til 100 kr.
Frem til 5. januar kan du benytte dig af et ”Early Bird” tilbud. Du kan sikre dig en partout-billet til blot 385,- (+15,- i gebyr) og få adgang til ALLE Made in Denmark dagene i Silkeborg. Fra 6. januar stiger prisen med 100,-.

Parkering inkluderet i din Early Bird partout-billet
Inkluderet i din partout-billet er i år parkering på Jyllandsringen. Herfra er det muligt at gå, eller du kan benytte vores Shuttle-Service. Så køb din billet i dag og bliv en del af Danmarks største folkefest.

Made in Denmark 2018 byder desuden på afgørelsen i Ryder Cup kvalifikationen. Derfor forventes det, at flere store navne lægger vejen forbi Silkeborg Ry Golfklub og dyster om den samlede præmiesum på mere end 11 millioner kroner.

Den femte udgave af Made in Denmark afvikles fra 30. august – 2. september 2018 i Silkeborg Ry Golfklub, og der forventes op mod 100.000 tilskuere.

Fra fredag kl. 00:00 kan du købe din billet her.