Sam Horsfield slog første slag ved Made in Denmark 2018 – Festen er i gang

Så er Made in Denmark 2018 langt om længe skudt i gang i Silkeborg. Vi glæder os til at se alle på anlægget i løbet af ugen, så de 147 spillere får den perfekte opbakning. 

Sidder du hjemme, kan du følge Made in Denmark LIVE på Europa Tourens hjemmeside her.

Værd at følge
Torsdag formiddag er det helt store trækplaster stjernebolden med Thorbjørn Olesen, Lee Westwood og Thomas Pieters, mens også Søren Kjeldsen, Lucas Bjerregaard, John Daly og Nicolas Colsaerts er på banen. 

Er du kaldt på arbejde den første del af dagen, så kan du i eftermiddag følge Martin Kaymer, Matthew Fitzpatrick, Thomas Bjørn, mens du også kan fange en ren danskerbold med Jeff Winther, Frederik Dreier og kométen, Nicolai Højgaard. 

Kom så Danmark.