fbpx

Lee Westwood kommer til Himmerland

Èn af Europas største golflegender, Lee Westwood, kommer til Himmerland til maj og smider dermed en tidlig julegave til alle Made in Denmark fans.

Den engelske golflegende har i dag (red. lørdag d. 22. dec.) meddelt, at han stiller op til den sjette udgave af Made in Denmark der spilles 23.-26. maj på Himmerland Golf & Spa Resort. Westwood deltog også i 2018 udgaven, hvor han tabte i omspil til Matt Wallace – mon ikke der er revanche i tankerne.

– Lee (red. Westwood) er en fantastisk fyr og en af de bedste europæiske golfspillere nogensinde. Han er en sand legende, så det glæder mig meget, at han igen er klar til at bakke op om Made in Denmark, fortæller Thomas Bjørn der i årtier har haft et nært venskab med Westwood.

Made in Denmark Promoter, Flemming Astrup, er ligesom Bjørn begejstret over Westwoods deltagelse.

– Jeg er rigtig glad for, at han kommer til Himmerland i 2019 – det var en fornøjelse at have ham med i Silkeborg i år. Han nyder enorm respekt – både hos spillere og golffans verden over – og jeg er sikker på, at han igen vil blive et kæmpe trækplaster, fortæller Flemming Astrup.

Køb din billet her

Lee Westwoods Meritter

  • Lee Westwood har i to omgange været nr. 1 på verdensranglisten. Første gang var i 2010 efter mangeårig Tiger Woods dominans. Westwood lå her nummer 1 i 17 uger, inden han blev overhalet af Martin Kaymer, som vi også kender godt fra Made in Denmark.
  • Han har i alt 310 uger i top-10 på verdensranglisten.
  • Han har 24 sejre på European Tour, senest i Nedbank Challenge i 2018. Hertil kommer to PGA Tour sejre og næsten 20 på højeste niveau i resten af verden.
  • Nr. 1 på European Tour Career Money List og har vundet mere end 34.000.000 Euro i præmiepenge på Europa Touren.
  • Han har optrådt ni gange på det europæiske Ryder Cup hold, og han er den spiller i historien, der har været med til at vinde Ryder Cup flest gange for Europa (7 sejre). Han var desuden en af Bjørn Vice Kaptajner i Paris i år.
  • Westwood regnes af mange for den bedste spiller i verden, der aldrig har vundet en major.
    • Han har 18 Top-10 placeringer
    • 11 gange er han sluttet i Top-5
    • Tre gange er han sågar blevet nummer to.

 

Få 10% rabat på billetter

Tilmeld dig Made in Denmark Newsletter - så får du en 10% RABATKODE du kan bruge til køb af billetter. Du kan til enhver tid afmelde dig igen