fbpx

Pro-Am hold til Made in Denmark revet væk

Interessen for at spile med i Pro-Am ved dette års Made in Denmark Presented by Freja har været enorm, og her 4 uger før turneringen er samtlige 54 hold solgt. Pro-Am er en helt unik måde at opleve de professionelle golfstjerner på, og en dag, alle deltagere husker.

Her ses Tom K. og Lars Larsen i selskab med H.K.H. Kronprins Frederik ved Pro-Am’en i 2014 hvor de dannede hold med Thomas Bjørn

156 amatører skal prøve kræfter med Backtee Course i Himmerland Golf & Spa Resort den 22. maj, med den ene halvdel på banen om formiddagen og den anden efter frokost. Der er selvfølgelig fuld forplejning, både før, under og efter spillet, og dagen afsluttes med middag og underholdning for alle deltagerne.

Køb billet til Made in Denmark her

Pro-Am er også en god mulighed for tilskuerne at komme endnu tættere på spillere, og opleve dem i en lidt mere afslappet udgave af sig selv, så onsdag den 22. maj er der god grund til at komme til Himmerland Golf & Spa Resort og begynde folkefesten.

Der er stadig mulighed for at opleve den særlige Pro-Am oplevelse i forbindelse med Made in Denmark Challenge Presented by Freja, når Challengetouren gæster Danmark i august. Her er det Silkeborg Ry Golfklubs Ry bane, der er vært den 6. august og interesserede kan læse mere om dagen og tilmelde sig her.