fbpx

LIVE: Forrygende dansk start – Poke frem på tredjepladsen

Benjamin Poke har fået en suveræn start på finalerunden ved Made in Denmark Challenge by FREJA, hvor også John Axelsen nu er fremme i top-10.

Poke indledte sin runde med birdies på første og andet hul, og i få minutter var han faktisk på en delt førsteplads i 17 under par. Både Oscar Lengden og Matthew Jordan er dog gået til 18 under, men Poke dufter nu for alvor sejren. 

John Axelsen er fremme i 16 under par blot et slag efter Poke, og amatørstjernen er således på en delt niendeplads kun to slag fra føringen. 

Spillet blev kl. 09:05 afbrudt pga torden, men forventes snart genoptaget. Lyn og torden ser ud til at kunne drille spillerne flere gange i dag, så hold dig opdateret på hjemmesiden eller læg vejen forbi Ry og få syn for sagen. Det kan potentielt blive en helt særlig dansk golfdag i Ry og Poke, Axelsen m.fl. fortjener stor opbakning. 

Du kan følge med LIVE hele dagen på vores Livescoring