fbpx

FAQ

FAQ – Made in Denmark 2019

Information om billetter og Festival:

Hvor er parkeringspladserne og og hvad koster det at parkere?

  • Der bliver i 2019 to parkeringsområder.
    • Den ene er Executive Parking der er beliggende ved klubhuset. Her parkerer sponsorer med adgang skyboxe samt spillere og European Tour Staff. Her vil der også være et mindre område til Handicap parkering.
    • Den anden er P1 (ved Sjørup Sø) Her har vi samlet almindelig parkering, VIP parkering, samt Camping
  • Der vil i 2019 af praktiske/tekniske hensyn IKKE være shuttle fra P1 til banen og ej heller fra klubhus. 
  • Til gengæld løfter vi inden for kort tid sløret for en helt ny “Sejlrute” fra P1 til Hul 1.
  • Der vil i 2019 igen blive opkrævet P-afgift. Afgiften kan betales online og vil blive sat til salg ca. 1. maj
    • Online Pris – Pr. dag 40 kr.
    • Online Pris – Partout parkering alle dage 75 kr.
    • Pris ved bommen – Pr. dag 50 kr.

Hvorfor koster det penge at parkere? 

  • Omkostninger på p-pladsen er ganske store, og samlet langt over 1 mill. kr. Udgifterne består af leje af jorden, udlægning af jernplader, personale, strøm, mv. Derfor er vi nødt til at opkræve en afgift.

Hvor er indgangene?

Hovedindgangen bliver ved P1 hvor de fleste gæster skal ind. Det vil også være muligt at komme ind via indgangen ved klubhuset, men kun gående med mindre man har Executive parking. Se oversigtskort her

Hvem spiller i turneringen?

Det er et fuldt European Tour felt, der spiller med i turneringen. Det betyder at 156 spillere vil være til start. Blandt spillerne er alle danske European Tour spillere, samt en lang række af vindere af European Tour turneringer samt kommende og tidligere Ryder Cup spillere.

Lad være med at sætte næsen op efter Rory, Tiger, Stenson og andre fra den absolutte verdenstop – de kommer IKKE. Glæd dig i stedet til at det er lykkedes at samle alle danskerne og en masse andre verdensstjerner.

Vil Made in Denmark blive vist på TV?

  • Made in Denmark vil blive vist på TV 3 Sport 1 og Viasat Golf fra torsdag til søndag.

Tidsplan for ugen:

Hvad kan jeg spise og drikke?

  • Der vil være et bredt udbud af mad og drikke i teltbyen, samt udvalgte steder på banen.

Faciliteter for handicappede:

  • Parkering: Der vil være områder på parkeringspladserne, som er forbeholdt handicappede.
  • På banen: Der vil blive indrettet et særligt handicap område ved 1./18. green. Der vil desuden være en storskærm i teltbyen, som vil følge TV-transmissionen.
  • Der vil være handicaptoiletter flere steder på området.
  • Brug af handicapscootere frarådes på grund af jordforholdene. Dette er derfor på eget ansvar.

Offentlige toiletter:

  • Toiletfaciliteter vil være tilgængelige i teltbyen og ved udvalgte cateringområder på banen.

Regler for indgangen og forbudte genstande:

  • Alle billetter udstedes i henhold til regler, vilkår og betingelser for turneringen, samt European Tour.
  • Tabte, stjålet eller beskadigede billetter kan ikke erstattes. Billetter kan ikke refunderes, herunder i tilfælde af indskrænkning eller aflysning på grund af vejrforhold.
  • Billetindehaveren erkender risikoen for at blive ramt af en golfbold og er enig i, at de påtager sig al risiko, som følge af deres deltagelse i arrangementet. I det omfang lovgivningen tillader det, er: arrangørerne, golfbane, European Tour, spillere, sponsorer og deres respektive medarbejdere, medarbejdere, repræsentanter, uafhængige leverandører eller repræsentanter ikke ansvarlig for eventuelle skader, tab eller skader af enhver person på golfbanen, herunder ansvar for personskade, tab eller skade forårsaget af forsømmelighed fra arrangørerne eller spillested, deres ansatte eller leverandører.
  • Det er ikke tilladt at foretage eller distribuere udsendelser, kommentarer, reportager, data, resultater eller statistikker på nogen måde i noget format eller medie.
  • Billetindehaveren giver samtidig samtykke til at blive fotograferet, filmet og optaget under turneringen uden kompensation eller varsel.
  • Det er ikke tilladt at medbringe hunde eller andre kæledyr under turneringen (førerhunde undtaget).
  • Alle salgsfremmende, kommercielle, politiske, religiøse eller offensive elementer af enhver art, herunder, bannere, skilte, symboler og foldere er ikke tilladt.
  • Billetindehaveren skal overholde alle relevante vedtægter, skilte, sikkerhedsmeddelelser, anvisninger fra medhjælpere og grundregler under deltagelse i turneringen. Overtrædelse af disse betingelser eller uacceptabel adfærd, som kan forårsage skade og gene, vil medføre bortvisning uden kompensation.

 Mobiltelefoner:

  • Europa Touren indførte nye – og glade – regler fra og med Made in Denmark 2017. De nye regler indbyder tilskuere til i langt højere grad at benytte mobiltelefonen under turneringen. Dog med vigtige forbehold.
  • Mobil SKAL være på lydløs
  • Ingen blitz
  • Tal kun i telefon langt væk fra spillet
  • Hold altid din telefon vandret, når du laver videoer (ikke en regel, bare sund fornuft)
  • Man må bruge telefonen over hele anlægget og ikke kun i udvalgte mobilzoner, som det tidligere var tilfældet. Ligeledes må man tage billeder lige så tosset, man ønsker. Hvis billederne skal benyttes kommercielt, skal man dog akkrediteres, og skal i stedet kontakte pressecentret for en medievest.
  • Man må også lave videoer af oplevelsen, men der er forbud mod at filme direkte fra spillet. Dette skyldes de TV rettigheder, som TV stationer betaler store penge for.

Taxier

  • Det vil være muligt at benytte taxier frem til parkeringspladsen samt til indgangen ved klubhuset.

Program for turneringen?

  • Dagligt program og infoguide med start og resultatliste vil være til salg i indgangene og i Service Centeret for 20,- kr..

Er der en bank til rådighed?

  • Der vil ikke være en hæveautomat tilstede under turneringen. Vi henviser til Aars eller Farsø

Vil der være en Bookmaker tilstede?

  • Nej

Hvilke offentlige aktiviteter vil der være til rådighed?

  • I telt byen vil der være elektronisk scoreboard, storskærm, catering, forretninger, salg af officiel merchandise, golfudstillere og puttekonkurrencer. Derudover vil der være diverse aktiviteter for børn og unge.

Hvad er præmiesummen?

Præmiesummen i Made in Denmark er 3.000.000 €.

Er der tribuner?

Ja – Der vil være “tribuner” på hul 14

Hvor må jeg gå på banen?

  • Tilskuere må bevæge sig frit rundt på golfbanen, dog udenfor tovene. Der er tydeligt markeret med skilte, hvor fairways kan krydses og kan kun gøres efter tilladelse fra bane marshall.

 Må jeg medbringe trappestiger?

  • Trappestiger eller lignende er ikke tilladt og må ikke medbringes på banen.

 Kan jeg medbringe kæledyr?

  • Det er ikke tilladt at medbringe hunde eller andre kæledyr under turneringen (førerhunde undtaget).

Hvad skal jeg have på?

  • Vi opfordrer alle til at komme i rødt og hvidt så vi kan få en “landskamp” med rød/hvide tilskuere. Derudover anbefaler vi at bære afslappet tøj, som passer til alle vejrforhold. Terrænet kan være ujævnt og ved regn kan jorden blive glat. Derfor kan passende fodtøj bæres for at undgå skader.

Kommer der festival eller musik igen i 2019?

  • JA – Made in Denmark Festival er tilbage. Programmet kommer ca. 1.4.2019

Kommer der Camping igen i 2019?

Hvad er kontaktoplysningerne for Made in Denmark?

Råd til tilskuere:

  • Førstehjælp
    • Der vil være fuldt lægeberedskab tilstede under hele turneringen. Kontakt den nærmeste medarbejder/frivillig for hjælp og anvisninger.
  • Vejrforhold
    • I tilfælde af dårligt vejr kan det være nødvendigt at evakuere tilskuere. Overhold derfor alle anvisninger som gives af de frivillige. Ved lyn og torden vejr, skal alle gå mod deres biler, da dette vil være det sikreste sted på banen.
  • Autografer
    • Tilskuere opfordres til ikke at bede spillere om autografer på banen, da dette kan være til gene for spilleren. Der vil være en autograf zone nær driving range.
  • Billetkontrol
    • Billetkontrol vil finde sted, når tilskuere har parkeret deres biler og ankommer til indgangene.
  • Hittegods
    • Hittegods skal indleveres i Service Centeret og vil blive opbevaret indtil søndag aften.

Få 10% rabat på billetter

Tilmeld dig Made in Denmark Newsletter - så får du en 10% RABATKODE du kan bruge til køb af billetter. Du kan til enhver tid afmelde dig igen