fbpx

Golfturneringen Made in Denmark udsættes

Golfturneringen Made in Denmark presented by FREJA, der var planlagt til 21. -24. maj på Himmerland Golf & Spa Resort, udsættes. Turneringens ledelse har sammen med PGA European Tour besluttet at udsætte turneringen og vil i den kommende tid forsøge at finde en ny dato til turneringen.

”Vi er meget bekymrede over den aktuelle udvikling af Coronavirus, og vi mener, at den bedste beslutning er at udsætte begivenheden. Vi vil, så snart det er muligt, sammen med Europaturen finde en ny dato for Made in Denmark presented by FREJA. Det er stadig for tidligt at sige hvornår, men både vi og Himmerland Golf & Spa Resort ser frem til at præsentere en fantastisk bane og turnering for spillere og fans, når vi er på den bedre side af denne uheldige situation, ” udtaler Flemming Astrup, Made in Denmark Promoter.

”Vi vil fortsætte med at overvåge situationen i forhold til Coronavirus og evaluere dens indflydelse på alle vores turneringer, men folkesundhed og sikkerhed er vores absolutte prioritet. Vi vil snarest se på mulighederne for planlægning af alle udsatte turneringer, og vi har fortsat et håb om, at European Tour genoptages i Irland i maj. ” siger Keith Pelley, European Tour Chief Executive.

Made in Denmark har været afviklet hvert år siden 2014, og tilskuerrekorden (2015) lyder på 86.498 tilskuere.

Ledelsen i Made in Denmark opfordrer til at følge udviklingen via turneringens webside: madeindenmarkgolf.dk samt de sociale profiler.


For yderligere oplysninger kontakt:

Flemming Astrup
[email protected]
+45 40901960